Sjæklen 2017

64 Indledning For mig startede det hele, da der i efteråret 1987 i Magister- bladet blev opslået en stilling som ny direktør for Fiskeri- og Sø- fartsmuseet i Esbjerg. Jeg var dengang souschef på Svendborg & Omegns Museum med særligt ansvar for Søfartssamlingerne i Troense, men kendte Fiskeri- og Søfartsmuseet fra besøg i Es- bjerg og gennem samarbejde med museets daværende direk- tør Horst Meesenburg og museumsinspektør Poul Holm. Der var for mig ingen tvivl om, at det markante museum i Es- bjerg med sin spændende kombination af kultur- og naturhisto- rie ville være en særdeles attraktiv arbejdsplads. Mine overvejel- ser endte derfor med, at jeg søgte stillingen, og jeg var så heldig at slippe gennem nåleøjet og fik i november 1987 ansættelse som ny direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet med tiltrædelse pr. 1. februar 1988. Jeg var dengang blot 31 år gammel og havde kun fem års mu- seums- og ledelsesarbejde bag mig, så min erfaring var absolut overskuelig. Men jeg var jo ung, fuld af gåpåmod og villig til at tage ved lære – og det kom jeg til. Allerede i mine første år på museet lærte jeg om betydningen af det fælles løft, og det blev en lære for livet. Men tilbage til starten i Esbjerg i 1988. Verden omkring museet anno 1988 Set i bakspejlet er det lidt sjovt at tænke på, hvordan verden omkring museet egentlig så ud i 1988. Lad mig give nogle få eksempler: Dengang var der stadig et jerntæppe, som opdelte Europa og Verden i øst og vest. Esbjerg var både stats- og Natohavn, men alligevel kunne man gå frit overalt på havnen, for der var endnu længe til, at 9/11 og terrorhegn spærrede den almindelige bor- gers adgang til havneområderne. Tilbage i 1980’erne var der tværtimod mange på havnen; ikke mindst i forbindelse med Englandsbådenes ankomster og af- gange. Dem var der dengang mange af. Op mod en halv million passagerer om året var på tur mellem Esbjerg og Harwich eller Esbjerg og Newcastle. Stort set siden åbningen af Esbjerg Havn havde Englandsruterne været en guldåre for både havnen og DFDS, og det var her, at DFDS indsatte sine nyeste og flotteste skibe. Den fornemste blandt DFDS’ Englandsfærger i 1980’erne var rederiets flagskib "Dana Anglia" – et flydende hotel, natklub og toldfrit supermarked, som ingen dengang kunne forestille sig udkonkurreret af lavprisflyruter, tunnel under Den Engelske Kanal og omlægning af toldregler på sejlads mellem EU-lande. På trafikhavnen kunne man i slutningen af 1980’erne også se havnearbejdere i fuld gang med traditionel lastning af stykgods – f.eks. i forbindelse med Blue Water Shippings eksport af fetaost til Mellemøsten. Havnearbejderne i Esbjerg stod stadig stærkt, og arbejdskampe var næsten en del af den daglige rutine på hav- nen, selv om stadig mere af godset røg ud over kajerne i trailere og containere. Også her var der ændringer undervejs. Direktørskifte på Fiskeri- og Søfartsmuseet i februar 1988. Til højre den afgåen- de direktør Horst Meesenburg og til venstre den nytiltrådte Morten Hahn-Pe- dersen.