Sjæklen 2017

57 Nægtere Omkring årsskiftet 1968/69 fik vi en aftale med Civilforsvars- styrelsen om, at vi kunne få udstationeret civile værnepligtige, militærnægtere, eller ”nægtere”, som vi kaldte dem. Dengang skulle militærnægtere aftjene værnepligt i 18 måneder, så det var en lang periode, hvor de var en del af huset. Det blev en kolossal hjælp. Vi kunne nu nedbringe vores arbejdsdag til 10- 12 timer, og de kunne hjælpe med at lave udstillingerne og passe akvarierne. Skoletjeneste Sideløbende med udstillingsarbejdet indledte vi et samarbejde med Esbjerg Biologilærerforening om tilrettelæggelse af en sko- letjeneste i lokalerne og fik afprøvet mulighederne i praksis, så jeg i 1969/70 i samarbejde med kommunens skolecentral kunne udgive en ringmappe om skoletjenesten på Fiskerimuseet med faglige og praktiske anvisninger. Sommeren 1969 arrangerede vi et ugekursus for Danmarks Læ- rerhøjskole om Vadehavet og Skallingen i lokalerne i huset og i eftersommeren et tilsvarende ugekursus med seminariernes bi- ologilærere, delvis på museet og delvis på Skallinglaboratoriets feltlaboratorium. Også Århus Universitets hold i økologi kom hos os i 1969, og for Gymnasielærerforeningen arrangerede vi kurser i fiskeribiologi og -forvaltning. Vi fik på denne måde en bred kontaktflade med undervisningssektoren på alle niveauer, og i en årrække afholdt vi om sommeren en uges kursus på øen Langli. Disse kurser med lærere fra hele landet var overtegnet alle årene, indtil Langli blev fredet og lukket. Treklang eller disharmoni En af særudstillingerne, som vi lavede i den anden vinter 1969/70, havde titlen ”Fisk – Fisker – Biolog – Treklang eller dis- harmoni”. Fiskeriet fra Esbjerg – især efter sild – havde i disse år aldrig været så stort og omsætningen i havnen var høj. Men samtidig advarede biologerne fra Danmarks Fiskeriundersøgel- ser om, at omfanget var så stort, at der var fare for, at fiskebe- standen ikke kunne klare det, og de foreslog en reduktion, en kvotering af fiskeriindsatsen. Vores udstilling gennemgik i de håndtegnede plancher det bi- ologiske grundlag for fiskeriet og konkluderede, at hvis man fortsatte fiskeriet efter sild med det, omfang det var på nu, ville sildebestanden indenfor få år kollapse og resultere i nedgang i fangsterne. Mulighederne for at beholde fiskeriet på sild i fremtiden ville f.eks. være, at undlade at fange ikke kønsmodne sild, som Esbjergfiskeriet i høj grad var baseret på. Hvis fiskerne fulgte den viden biologerne havde, kunne man måske redde et stabilt fiskeri i fremtiden. Vi arrangerede i februar 1970 et aftenmøde i akvariehallen for fulde huse, hvor biolog Popp Madsen fra Danmarks Fiskeri- undersøgelser kom og redegjorde for problemstillingen, men mange fremmødte mente, at det var biologerne, der ikke vidste noget om, hvordan fiskeriet i virkeligheden foregik, når de sad ved deres skriveborde i København. Der blev de første år gennemført mange kurser for alle uddannelsestrin; her en gymnasieklasse, der tager prøver af vadebundens dyreliv. Foto: Svend Tougaard.