Sjæklen 2017

45 element havde bredt sig yderligere ved fx at vandre nordpå. En genstand (=kulturen) havde et spredningscentrum. Det var det sted, genstanden oprindeligt var udviklet, og hvorfra stadig nye versioner spredtes ud i koncentriske cirkler. Hvis spredningen ikke havde cirkelkarakter, måtte der være spredningsbarrierer, og sandsynligheden talte for, at også andre elementers udbre- delse blev hæmmet her. Den her groft skitserede form for kulturanalyse havde sin blom- stringstid i 1930’erne, -40’erne og -50’erne. Den kaldes diffusio- nisme, og den tilhørende metode for historisk/kartografisk. Der er tale om et forskningsideal, som nævnes her som eksempel på, at det teoretiske apparat placerede genstanden helt centralt i den kulturhistoriske analyse. En minutiøs beskrivelse af gen- standen var forudsætning for valide udbredelseskort. Alan Hjorth Rasmussen fremviser en model af en åledrivkvase, som blev benyttet til fiskeri med åledrivvod. Modellen var en gave til museet og den direkte anledning til den stort anlagte undersøgelse af drivvodsfiskeriet. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.