Sjæklen 2017

43 Konstruktion eller virkelighed Enten var den gamle fisker en erfaren meddeler, der vidste, hvad en museumsmand af min slags gerne ville høre. Eller også havde det, han havde læst i bogen lige så høj virkelighedsstatus, som hans egen måske lidt vaklende erindring om det, han selv havde oplevet. Uanset grunden var dette en milepæl, hvor jeg takket være Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg for alvor blev klar over, at museer ikke bare leverer objektiv formidling af hi- storien. De skaber historie. Historie forstået som beretninger om en svunden fortid. Kan et seriøst museummed videnskabeligt uddannede forskere tillade sig at skabe historie? Gælder det da ikke om at holde sig til en beskrivelse af den fortidige virkelighed så objektivt som muligt? Svaret på disse kritiske spørgsmål kan tage udgangspunkt i, at den fortidige virkelighed er væk. Den er gået, den er passé og ligger således ikke åben for umiddelbar betragtning og objektiv beskrivelse. Til gengæld har fortiden efterladt både fysiske gen- stande, dokumenter og fotos, og via disse levn kan vi tilnær- melsesevis sammenstykke et billede af fortiden. Historieskriv- ning er som gamle puslespil: Der mangler altid nogle brikker. Men det gælder om at tolke de forhåndenværende informatio- ner og ud af disse tolkninger skabe et billede, der giver mening for os i dag. I den forstand kan man tale om at skabe historie og om resultatet, det skabte, som en konstruktion. De fire små ord ”...for os i dag” , er vigtige: Det er med museer som med historieskrivning – de er rettet mod deres samtid, de skal imødekomme behov for viden her og nu. Det er ikke af hen- syn til fortiden, men til nutiden, vi har museer. Fiskeri- og Søfartsmuseet har i meget høj grad forstået at hen- vende sig til et nutidigt publikum, såvel i publikationer og udstil- linger som i anden formidling. Det skyldes dog næppe nogen entydig stillingtagen til et filosofisk og videnskabsteoretisk grundspørgsmål om konstruktion kontra objektiv virkelighed. Museets nutidsappel er snarere et resultat af noget, der vel bedst kan karakteriseres som god vestjysk, jordnær og pragma- tisk arbejdsomhed – og kærlighed. Dette sidste skal jeg vende tilbage til senere. Men for mig er sagen klar. Med oplevelsen hos den gamle fisker på Salling i klar erindring, med billedet af den fedtede voksdug på nethinden og følelsen af snigende fodkulde ved jeg, hvad de går og laver på Fiskeri- og Søfartsmuseet – de skaber fortidig virkelighed. Uanset om de er klar over det eller ej. Åledrivvod mellem Præstø og Vejle Mit overraskende møde med Fiskeri- og Søfartsmuseet på Lim- fjorden var ikke det første. Allerede som student blev jeg i 1975 ansat af museet til en undersøgelse af åledrivvod. 2 Åledrivvod var oprindeligt udviklet ved den tyske østersøkyst, men i slut- ningen af 1800-årene tog flere og flere danske fiskere det tyske vod i brug. Åledrivvod var mere effektivt end de krogliner, man plejede at benytte i Danmark. Men det havde sociale konse- kvenser at lægge om til ålevod. De, der tog skridtet, blev kriti- seret for overfiskning af ålebestanden og ofte chikaneret eller isoleret i lokalsamfundet. Det var denne sociale dimension, der var i fokus for undersøgelsen. Museets første leder Alan Hjorth Rasmussen havde den tese, at der i et samfund er en generel tendens til, at de første til at bryde med det vante og gøre noget nyt – innovatørerne – bliver udsat for kritik og sanktioner. Det var en ambitiøs undersøgelse. Emnet er både abstrakt og følsomt. Social sanktion i et lokalsamfund er noget, man ikke sådan lige taler om, og da slet ikke til en ung og fremmed mu- seumsmand, der uden forudgående varsel banker på ens dør. Og selv om den unge museumsmand hurtigt lærte at indlede interviewe med noget konkret og positivt – de velholdte kuttere i havnen fx – så kunne det tage timer, før meddeleren åbnede sig så meget, at også abstrakte og negative forhold kunne indgå i samtalen. Og vi havde bestemt ikke timer til hvert interview. Vi var i alt seks personer fordelt på to fiskekuttere, der i løbet af 14 dage sejle- de fra havn til havn i hele det sydlige Danmark for at optegne

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=