Sjæklen 2017

36 um, som opstod umiddelbart efter industriudstillingen i Køben- havn i 1888, og som bestod af en modelsamling af fangstredska- ber, fartøjer, motorer og redskaber kendetegnende fiskeriets teknologiske udvikling, havde således også det fokus. Men da Dansk Fiskerimuseum var stiftet af Dansk Fiskeriforeningen (grundlagt i 1887), og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg var støttet af Esbjerg Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening, var der forskellige politiske interesser bag museernes virke, som fik den konsekvens, at de museale initiativer ikke blev næv- neværdigt koordineret. 22 Dansk Fiskerimuseum kom således til, efter en årrække at være udstillet i lokaler i relation til Dansk Fiskeriforening (1912-1956), at blive deponeret ved Nationalmu- seet, for der at genopstå i 1973 med udstilling i museets ud- stillingsfaciliteter i Brede nord for København, indtil samlingen i 1981 igen blev flyttet og denne gang til Djurslands Museum i Grenaa, tættere på fiskeriet jf. Dansk Fiskeriforening. 23 Også an- dre museer beskæftigede sig med fiskeri: Skagen Fortidsminder havde siden 1927 indsamlet og udstillet fiskerihistorie, Gilleleje Museum siden 1929 tilsvarende, Dansk Folkemuseum ved Na- tionalmuseet begyndte også indsamling fra fiskerierhvervet omkring år 1940, i 1965 blev Limfjordsmuseet i Løgstør etable- ret med fokus på netop fjordens fiskeri- og søfartshistorie, og i 1984 etableres Nordsømuseet i Hirtshals som en kombination af akvarium og samtidsmuseum for moderne fiskeri. For Fiskeri- og Søfartsmuseet har det over årene, som forudset af Alan Hjorth Rasmussen, været en udfordring, forstået som en museumsfaglig forhandling, at fastholde museets nationale ansvar for indsamling over hele landet, og samtidig skabe faglig mening herigennem og ikke isolere sig til et direkte lokalt fokus. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at Esbjerg Havn i tiden for mu- seets etablering og de næste årtier frem var dansk fiskeris epi- center og dermed både det lokale og nationale forankringssted for fiskerikulturen. Hvornår noget er enten lokalt eller nationalt betydningsfuldt, har været en udfordring klart at adskille, og i realiteten har specialmuseet også arbejdet med lokal og natio- nal betydning som et både-og. Specialmuseets selvforståelse i det danske museumslandskab Med det faktum, at specialmuseet ikke længere findes i den danske museumslov og dermed er blevet en svagere stemme museumspolitisk, er museumstypen at møde som selvforstå- else i det danske museumslandskab. Det nationale ansvar for et specifikt udsnit af den danske kulturarv og dermed også med alle danskere som målgruppe for specialmuseernes formidling er med til at give museumstypen en vis stolthed. For Fiskeri- og Søfartsmuseet er denne stolthed afgørende for museets bevidsthed om sin særlige identitet. Man blev etableret som udbryder fra Esbjerg Museum og med visionen om at ud- fylde et hul i museumslandskabet anno 1960’erne. Man har arbejdet for at udvikle sig som attraktion og derigennem, ud over statslig og kommunal økonomisk støtte, tjene sine egne penge på entreindtægter til museets forsatte dynamiske udvik- ling som både forskningsinstitution og national og lokal publi- kumsattraktion. Lokaliseret ude i landet, langt fra hovedstaden, er specialmuseet en vigtig brik i det danske museumsvæsens fortsatte ambition om decentralisering og sammenhængskraft. Og som Fiskeri- og Søfartsmuseets dynamiske karakter har vist, også at være betydningsfuld for en egns redefinering og æn- drede selvforståelse, som den transformation Esbjerg by selv måtte igennem, da fiskerierhvervet forsvandt omkring årtu- sindeskiftet og offshore-industrien – i form af energisektoren – tog over. Museet opdyrkede således gennem sin forskning en forståelse for dansk offshore-industri, som bestyrkede byens nye brandingstrategi, der i 2010 kunne præsenteres med titlen ”Energimetropol Esbjerg” og museet kvitterede i 2016 med åb- ning af offshore-udstillingen Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen . Museumskutteren E 1 "Claus Sørensen" på udflugt med muse- umsbesøgende. Den første fiskekutter blev registreret E 1 i 1871. Dette fartøj var oprindelig registreret som E 39 "Godt- haab", men skiftede navn 1978, da det blev købt af museet. I dag er kutteren et vidne om fiskeriets historie i Esbjerg.