Sjæklen 2017

32 forhistorien og de arkæologiske fund, der blev gjort som følge af ændrede og mere intensiverede driftsformer i landbruget i slutningen af 1700-tallet. 6 Mange fund blev gjort, og disses lo- kale bevaring blev styrket af de lokale museumsinitiativer, som voksede frem i perioden. Kulturhistoriske museer opstod og påtog sig opgaven at indsamle deres oplands forhistorie sam- tidig med også at skabe lokal interesse for netop fortidsminder- ne og derigennem styrke lokalbefolkningens dannelse. I 1855 fik således Ribe sit museum, i 1860 fik Odense og Aarhus hver deres museum. Året efter blev museet i Aalborg stiftet og tilsva- rende i Randers i 1872 og Maribo i 1879. 7 Og i årene efter skulle flere lokale museer se dagens lys. Museumshistorikeren Holger Rasmussen (1915-2009) opgjorde antallet af nye kulturhistori- ske lokalmuseer, som blev etableret i perioden 1885-1914, til i alt 34. Disse yngre lokalmuseer lod sig også inspirere af endnu en ny museumstype, som var opstået i slutningen af 1800-tallet efter svensk forbillede, nemlig folkemuseet og frilandsmuseet. Disse museers primære formål var indsamling og formidling af den førindustrielle bondekultur – den såkaldte nyere tids histo- rie regnet fra 1600-tallet – og var karakteristiske for deres liv- agtige interiør-eksteriørudstillinger. 8 Bag museumssagen i provinsen stod typisk private grupper af borgere, som fik de nye museer op at stå gennem frivilligt ar- bejde, økonomiske bidrag og i nogle tilfælde også donation af egne, private samlinger. Kommunalt engagement i museums- sagen tog også lidt efter lidt til og ofte først i form af, at der fra kommunens side blev stillet et lokale til rådighed for det lokale museum og senere også med væsentligt økonomiske bidrag til disse museernes drift, sådan som det stadig er tilfældet. Det er således i det landskab, bestående af statslige museer i København og lokalmuseer spredt rundt i landet, at special- museumstypen så dagens lys og tilføjede endnu en dimen- sion til det voksende danske museumsvæsen i begyndelsen af 1900-tallet. Men også udstillingsiveren, som var taget til i løbet af 1800-tallet, forklarer specialmuseets opståen. Industriudstil- linger havde bredt sig som et massekommunikationsfænomen siden slutningen af 1700-tallet med den første industriudstilling i Paris (1798), hvis formål var at styrke den nationale industri og beundringen af landets industrielle formåen. 9 Som industri- historiker Louise Skyggebjerg skriver, var tankesættet bag de første udstillinger merkantilisme (at fremme den lokal industri gennem lokal handel), og siden blev udstillingernes formål det modsatte, nemlig at fremme frihandel, men under alle omstæn- digheder tjente de som vinduer og reklame for nationalstater og virksomheder. 10 I slutningen af 1800-tallet, i 1888 nærmere bestemt, blev der i København afholdt en storstilet industriudstilling – Den Nordiske Landbrugs-, Industri- og Kunstudstilling – der fremviste alt det sid- ste nye inden for landbrug og industri, men også fiskeredskaber, landbohistoriske genstande og genstande til lokal og internatio- nal kunstindustri. Udstillingen var rundet af både fremskridtstro og historisk bevidsthed og var en attraktion for fagfolk såvel som lægmand. Mere end 1,3 millioner besøgte udstillingen i de godt fem måneder, den stod på. Det skabte et engagement, der i lighed med tidligere industriudstillinger ansporede til muse- umsdannelser for herigennem at kunne etablere og fortsætte fremvisning og formidling af forskellige erhvervs håndværk og andre historiske genstande. I Storbritannien havde The Great Exhibition i 1851 ført til etableringen af kunstindustrimuseet South Kensington Museum i London (senere omdøbt til Victoria & Albert Museum) for hermed at kunne styrke det æstetiske ud- tryk i industriproduktionen ved etablering af et permanet sted for inspiration med udstilling af, hvad der blev anset for de bed- ste eksempler på historisk såvel som samtidig kunstindustri. 11 Og i København med Kunst- og Industriudstillingen i 1879 blev det britiske eksempel fulgt med etableringen af Det Danske Kunstin- dustrimuseum i 1890 (nu benævnt Designmuseum Danmark), der stadig i dag ser sig som et søstermuseum til Victoria & Albert Museum. Udstillingen i 1888 skulle således også føre til dan- nelsen af en række erhvervssamlinger, der efterfølgende blev til nye museer, såsom Dansk Landbrugsmuseum (1901) og Dansk Fiskerimuseum (1899). Hermed, som Holger Rasmussen skriver i sin museumshistorie, havde landets gamle erhverv fået deres museer: Fiskeriet, landbruget og håndværket. Og efterfølgende opstod endnu flere specialmuseer omkring særlige erhverv eller