Sjæklen 2017

160 international anerkendelse. Institutionen har således udover sine museale forpligtelser søgt at formidle mange dagsaktuelle proble- mer gennem udstillinger og publikationer. Den har dermed slået sit navn fast både som kulturformidler og turistattraktion.” 3 Kimen til et hybridmuseum (natur og kultur) med fokus på samtidig at være en turistattraktion var lagt, senere i museets historie også omtalt som en museumsattraktion. Ikke alene etableredes museet som en hybrid med både natur- og kultur- historisk formidling, forskning og genstandsindsamling – man havde også en konkret plan om, at museet skulle have tætte relationer til byens – på det tidspunkt – dominerende erhverv, fiskeriet. Som en lokalavis skriver: ”Da Fiskerimuseet i 1968 tog de lokaliteter i brug og udvidede medarbejderstaben, var det by- styrets og bestyrelsens mål, at museet og akvariet – foruden sit publikumsrettede arbejde – skulle arbejde for og samarbejde med erhvervsfiskeriet.” 4 Dette viser, at Fiskeri- og Søfartsmuseet blev skabt med et tydeligt værdisæt om at være levende, dynamisk og udadvendt og med en klar formålsparagraf om at være en del af det lokale erhvervsliv. Museets lov, arbejdsplan og værdisæt er udgangspunktet for direktørernes arbejdsområde og dermed også – i et vist omfang – retningsgivende for de udmeldinger og drømme, som direk- tørerne præsenterer i forbindelse med de første interview med lokalaviserne. Alan Hjorth Rasmussen ”Museerne bør også have interesse for nutiden” . Sådan lød over- skriften den 8. december 1965, der annoncerede Alan Hjorth Rasmussens tiltrædelse som museumsinspektør i 1966. En an- sættelse som fandt sted to år før museet blev indviet, og som samtidig også var museets første inspektøransættelse, en funk- tion der fra 1968 også indebar at være leder af museet. Alan Hjorth Rasmussen var en af de første studerende til at gennemføre den afsluttende eksamen på den nyoprettede stu- dieretning ”materiel folkekultur”, et studium der blev oprettet i 1959, og som havde til formål at uddanne museumsinspektører til museer, der arbejdede inden for nyere tids kulturhistorie – en funktion som ellers tidligere har været domineret af historikere. Alan Hjorth Rasmussen var mag.art. i materiel folkekultur og var 25 år, da han tiltrådte som inspektør. På spørgsmålet om hvilke planer Alan Hjorth Rasmussen havde for museet, svarede den kommende direktør, at han havde en række ønsker. Her gengivet i kort form fra avisartiklen 8. de- cember 1965: Alan Hjorth Rasmussen (t.h.) med museets gæstebog. Foto 1968-1970.