Sjæklen 2017

159 på Esbjerg Havn. Allerede året efter de første love blev vedtaget, havde museets ledelse imidlertid født tanken om akvarier. Iføl- ge Arne Espegaard blev der i 1963 udformet et skitseprogram, hvor akvariet omtales første gang – og ideen var tilsyneladende fostret af bestyrelsesmedlem K. E. Jensen. 2 Hvad man heller ikke kan læse ud af vedtægterne er, hvordan man fra start ønske- de, at museet skulle operere. Det får man til gengæld et bedre indtryk af i museets første arbejdsplan fra den 30. marts 1962. Den første arbejdsplan definerer, hvordan museet skal arbejde med indsamling, registrering og bevaring af genstande samt formidling heraf, bl.a. udstillinger – opgaver der den dag i dag er centrale for alle statsanerkendte museer. Fiskeri- og Søfarts- museet blev statsanerkendt i 1972. Det eneste element som ikke eksplicit var med, da museet blev statsanerkendt, er forsk- ningsdelen, hvilket i dag er et krav i Museumsloven. Arbejdspla- nen indeholder også andre elementer end ovenstående og har således karakter af at være en slags kombineret arbejdsplan og strategi for museet. I forhold til det strategiske supplerer muse- ets første formand, Arne Espegaard, retrospektivt i Sjæk’len fra 1987 med følgende: ”Fra starten gjorde man en stor indsats for, at Fiskeri- og Søfarts- museet skulle blive en levende, dynamisk og udadvendt institution. … Foruden museets kulturhistoriske aktivitet har akvariet og sæla- riet ved sit stærke engagement inden for miljøproblemer vundet Museets formand Arne Espegaard på vej op ad hovedtrappen sammen med Kong Frederik den 9. fjorten dage efter den officielle åbning den 24. april 1968.