Sjæklen 2017

149 menhængen med det omgivende terræn var samtidig et meget typisk kendetegn for Gunnløgsson. Cafeteriet blev fremhævet ud fra placeringen, som gav den besøgende udsigt ud over Ho Bugt og indsejlingen til Esbjerg Havn, hvilket gav den besøgende en fornemmelse af at være tæt på havet, selvom museet er adskilt fra havet af en vej. Lige- ledes værdsatte dommerkomiteen de muligheder, som arkitek- terne havde skabt, for at museet senere kunne få tilføjet flere bygninger og dermed skabe grobund for den ønskede bådehal som en del af det eksisterende byggeri. Bådehallen er endnu ikke realitet, selvom museet kan fejre sit 50-års jubilæum – men drømmen om en bådehal er ikke blevet mindre. Rå brutalitet Gunnløgssons arkitektoniske stil er efter 50 år stadigvæk unik. Med sin japansk-amerikanske byggestil markerer Gunnløgsson sig som en af de bedste arkitekter i den danske modernistiske arkitektur. I 1958 færdiggjorde han sit eget hus i Rungsted, som var et unikt arkitektonisk mesterværk for sin tid. Det var kraftigt inspireret af japansk arkitektoniske strømninger, og adskilte sig markant fra den fremherskende arkitektur på daværende tids- punkt. Det markerede Gunnløgsson som en af de mest lovende danske arkitekter, og huset er stadig genstand for stor beun- dring og inspiration for arkitekter. Gunnløgsson var nøgtern i sin byggestil. Modetendenser var ham stærkt imod, og han anså dem for at være overfladiske – kort sagt unødvendige. For ham handlede arkitektur om at dæk- ke et behov og få byggeriet til at indleve sig i den kontekst, det befandt sig i. Her var det vigtigere at se nøje på omgivelserne og områdets historie, fremfor at lade sig inspirere af hvad der Gitteret monteres på den store udstillingshal. Gabet mellem murene og gitte- ret blev efterfølgende lukket med vinduespartier. Det giver rummet en natur- lig, dynamisk belysning. Den store udstillingshal indefra. Lyset fra vinduespartierne i loftet reflekteres mod murerne og skaber en naturlig belysning i rummet.