Sjæklen 2017

146 Byens gave til sig selv Det er historien om et museum, der begyndte med en udbry- dergruppe, idet museet opstod inden for rammerne af et andet museum. Allerede i 1932 opstod ønsket om at lave et kombine- ret by-, egns- og fiskerimuseum. Man ønskede, at befolkningen skulle lære mere om fiskeriets historie, ligesom man så det som en mulighed for at øge fiskernes viden om deres erhverv og de fisk, som skabte deres livsgrundlag. Der skulle gå næsten ti år før denne drøm tog første skridt på vejen til at blive et museum. I 1941 blev der oprettet en museumsforening for et fiskerimu- seum på Esbjerg Museum. I 1957 blev Arne Espegaard valgt ind i foreningens bestyrelse og involveret i sagen mellem de to fraktioner, der var opstået på Esbjerg Museum mellem dem, der interesserede sig for hen- holdsvis arkæologien og fiskeriet. Han beskrev sit første møde, som noget der gav anledning til at ”…der lød bulder og brag fra lokalet ” 2 . Fiskeriafdelingen kæmpede for at kunne bevare mulig- heden for at lave en mindre udstilling om fiskeri, og det med- førte, at kræfterne til at bevare og konservere de indsamlede genstande haltede efter. Konflikterne med Esbjerg Museum var dog ikke løst, og i 1961 blev det besluttet at oprette et special- museum for fiskeri. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden den økonomiske støtte, der blev ydet fra Esbjerg Kommune, fi- skeriorganisationerne og senere også fra staten. Den 8. februar 1962 udtrådte fiskeriafdelingen af Esbjerg Museumsforening og blev oprettet som en selvstændig forening. På kun en måned fik museumsforeningen knap 400 medlemmer, og Fiskeri- og Søfartsmuseet var langsomt ved at blive en realitet. Arne Espegaard øjnede en mulighed for, at fiskerimuseet med ti- den kunne opstå i egne bygninger. Espegaard havde hørt om et andet museum, der i forbindelse med et byjubilæum havde fået rejst nogle bygninger til en særudstilling. 3 Disse bygninger var efterfølgende blevet revet ned igen. Pressen i Esbjerg gav tyde- ligt udtryk for et lignende ønske om en særudstilling vedr. fiskeri i forbindelse med byens og havnens 100 års jubilæum i 1968. Det var fiskeri og søfart, der havde skabt Esbjerg, og hvad ville et jubilæum være uden en udstilling om byens eksistensgrundlag. Det var derfor oplagt, at den nye museumsforening arbejdede mod mere end blot en midlertidig udstilling i forbindelse med jubilæet. Museet havde også alvorlige pladsproblemer og kun- ne ikke opbevare alle de genstande, der blev indsamlet. Espe- gaard besluttede sig derfor for, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at Esbjerg by skulle bygge et permanent museum i forbindelse med havnejubilæet – og sådan blev det. Arkitektkonkurrence og afsløring Esbjerg Byråd udskrev en arkitektkonkurrence for at finde de perfekte rammer for det nye museum. 4 Museets egne samlinger af fiskeriredskaber var allerede imponerende, og der var behov for en bygning, der kunne rumme det store antal genstande, ligesom der skulle tages hensyn til at samlingen kunne vokse yderligere. Desuden var der et ønske om et akvarium, der skulle vise dyrelivet i de danske farvande, således at man på nært hold kunne studere de fisk, der lagde grunden til det enorme fiske- Vareindleveringen til sælariet set fra parkeringspladsen.