Sjæklen 2017
141 Museet hjælper udstillinger på andre matrikler Gennem tiden har Fiskeri- og Søfartsmuseet ofte bidraget med genstande til udstillinger uden for matriklen, og af og til har mu- seet også været med til at lave egentlige museumsudstillinger. Et glimrende eksempel er, da Blåvand Grundejerforening tog initiativ til at åbne et lokalmuseum i den gamle skole i Blåvand. Her samarbejdede Varde Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet om at indrettet det lille lokalmuseum, som blandt andet skulle huse en udstilling om havet med emnerne fiskeri og søfart – Fi- skeri- og Søfartsmuseets kerneområder . ”Da Fiskeri- og Søfarts- museet i Esbjerg alligevel ikke fuldt ud kan dække sit arbejdsområ- de, der for fiskeriets vedkommende er hele landet, er det ønskeligt, at de øvrige museer og andre lokale initiativer, der beskæftiger sig med emner inden for Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejdsfelt, får de bedst tænkelige vilkår at arbejde og samarbejde under”, 21 skrev museets leder i 1974. Ideelt set er det en glimrende mulighed for at formidle vor fælles kultur- og naturarv til en bredere ska- re, men i takt med en mere presset hverdag for museerne har denne praksis ikke være udført på Fiskeri- og Søfartsmuseet de sidste mange år. Udstillinger på andre matrikler 1968-2017: 1) 1974: Lokalt fiskerimuseum i Blåvand 2) 1974: Lokalt fiskerimuseum i Stenbjerg 3) 1978: Den ældre erhvervskultur på Klitten – Særudstilling på Abelines Gård 4) 1988: Åledrivkvasen – Varde Bank 5) 1988: Vadehavsudstilling – Udstillingshuset i Ballum 6) 1988: Ribe Amts udstilling i Blåvand 7) 1990: Horn Rev no. 1 – Fyrskibsudstilling på Esbjerg Havn 8) 1995: Sønderho Mølle, Fanø 9) 1998: Människor och båter i Norden Når begivenheder skaber udstillinger Begivenheder, såsom årsdagen for en historiske hændelse el- ler et jubilæum for en virksomhed, kan være en anledning til at lave en særudstilling. Det samme kan indleveringen af en ny museumsgenstand. Mindre faglige indgangsvinkler kan være en anledning i lokalsamfundet. I 1988 gav kulturværkstederne i Esbjerg for eksempel museet anledning til at lave særudstil- lingen Det lugter af penge – Esbjerg Havn i 1950’erne og 60’erne . Det stemte overens med, at kulturværkstederne dette år satte fokus på denne periodes udvikling og kulturliv. Den begivenhedsskabte særudstilling, der emnemæssigt skiller sig mest ud i årenes løb, er udstillingen P.O. Box 1976 Africa , som var en ulandsudstilling fra 1977. Hvad omstændighederne var for at denne udstilling blev lavet på et fiskeri- og søfartsmuseum er uvist, men antageligt skyldtes det, at museet gennem tiden også har haft en rolle som kulturhus for esbjergenserne. Begivenhedsskabte udstillinger 1968-2017 1) 1974: Ceylon – nybyggerne ved Gal Oya 2) 1977: P. O. Box 1976 Africa – Ulandsudstilling 3) 1980: Vragfund fra Alexander Newski 4) 1984: Rederiet J. Lauritzen gennem 100 år 5) 1988: Opskyl – hvad man finder langs stranden 6) 1988: Det lugter af penge – Esbjerg Havn i 1950’erne og 60’erne 7) 1988: Grønlandsudstilling – officielt grødlandsbesøg i Esbjerg 8) 1989: ”Imme Gram” et vikingeskib 9) 1990: Kanonraperten 10) 1993: Esbjerg Havn 1868-1993 11) 1994: ”Coast Watch” 12) 1997: Vadehav – natur og forvaltning 13) 1997: Olien fra Nordsøen i 25 år 14) 1998: Hvalstrandinger 15) 2007: Esvagt 25 år 16) 2010: Viking – Søredning før og nu – 50-året for etablering af Nordisk Gummibådsfabrik 17) 2014: Kaskelotterne ved Henne Strand, 2014 1989 var vikingeskibet "Imme Gram" vinteroplagt på Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvilket gav anledning til en særudstilling.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=