Sjæklen 2017

135 afhængig af at skulle fange. Udstillingen fokuserede på de for- hold, der havde betydning for fiskenes tilstedeværelse, men ikke mindst på samspillet mellem de forskellige fiskearter og fiskernes placering i det komplicerede økosystem. Udstillingen indeholdt også et politisk afsnit, hvor der opstod interaktion med publikum gennem spørgsmål, som satte fiskeriet til debat. For eksempel om publikum efter at have set særudstillingen fo- retrak fiskeri efter konsumfisk eller industrifisk. Naturhistoriske særudstillinger 1968-2017: 1) 1968: Fugle og fisks adfærd 2) 1968: Skallingen – vade, marsk og klit 3) 1969: Langli – en ø i Vadehavet 4) 1969: Øerne i Vadehavet 5) 1976: Problemer omkring Vadehavet 6) 1982: Olie og naturgas i Nordsøen 7) 1982: Skarvens Kyster 8) 1985: Grådyb, natur og besejling 9) 1985: Hvad er salt i grunden? 10) 1988: Marbæk-udstillingen 11) 1989: Sældøden i 1988 12) 1991: Hval, hvad, hvor? 13) 1996: Kaskelot – en duftinstallation 14) 1997: Vadehav – natur og forvaltning 15) 1998: Hvalstrandinger 16) 2001: Fokus på Hvaler 17) 2003: ASCOBAN 18) 2012: Fiskenes forunderlige forplantning 19) 2013: Vadehavets sæler 20) 2014: Hvaler på afveje 21) 2016: Den vestjyske laks 22) 2016: Opskyl (spotudstilling) Kultur- og naturhistorie kobles sammen Da museumsinstitutionerne så dagens lys for mere end 400 år siden, var kulturen, naturen og kunsten samlet under sam- me tag. 16 Vor tids opfattelse er dog, at der er dybe faglige skel mellem humanvidenskaberne og naturvidenskaberne, og at der derfor er en naturlig opdeling af museer i natur-, kultur- og kunsthistoriske museer. 17 Fiskeri- og Søfartsmuseet falder derfor udenfor kategori, da museet har kultur- og naturhisto- rie samlet under ét tag. Forskellige arbejdskulturer samles un- der ét og kan derved skabe unikke udstillinger. Et eksempel på denne særlige kobling er særudstillingen fra 1980 ”Fisk-Fisker” , som belyste forholdet mellem fiskeren, og de fisk, han var helt Model af død gråhval på havets bund i udstillingen Døde hvaler fra 2011.