Sjæklen 2017

128 Hvordan defineres en museumsudstilling? I denne artikel fokuseres der på udstillinger som et middel til at gøre museumssamlingerne og forskningen tilgængelig og ved- kommende for borgere og samfund. Ordet ” udstilling ” defineres som følgende i ” Den Danske Ordbog ”: ” Arrangement hvor man for et (betalende) publikum fremviser en udvalgt række af seværdige genstande eller individer fx kunstvær- ker, varer, husdyr eller kæledyr ”. 1 Det er svært at forestille sig et museum uden udstillinger. Ud- stillinger på museer kan være alt fra en enkelt genstand med en tekst i en lille montre til omfangsrige udstillinger, som til- stræber at give den besøgende et indtryk af, hvordan verden er skruet sammen – altså fra det mindste til det største og fra det simple til det uhyre komplekse. Et andet karakteristikum ved en museumsudstilling er, at udstillingen er baseret på museer- nes samling, forskning og viden og derved skaber autenticitet og troværdighed. 2 Tidligere har det vigtigste i museumsud- stillingerne været genstande fra museernes samlinger, men i dag er genstandene kun en blandt mange kommunikationsfor- mer i udstillingerne, og der kommer hele tiden flere og flere medier til. 3 Museets basisudstillinger Udstillinger er uden tvivl den mest benyttede udtryksform på museer til at afspejle ansvarsområder og forskning. Fiskeri- og Søfartsmuseet er ingen undtagelse, og derfor var der også fra museets åbning i 1968 en fast basisudstilling i museets udstil- lingshal – Dansk Fiskeri i 100 år . I dag er et museums basisudstil- linger kendetegnet ved at være pædagogisk gennemarbejdet og velovervejet samt funderet i museets faglige viden. Dette var også tilfældet for museets første basisudstilling. De første forberedelser til denne udstilling blev udført sammen med en professionel grafiker i 1967. Der blev gjort mange overvejelser i forbindelse med planlægningen og tilrettelæggelsen af udstil- lingen. Man ønskede at afholde publikum fra at blive overfodret med genstande og indtryk. I et forsøg på at fastholde publikums koncentration udvalgte man nøje hvilke genstande udstillingen skulle vise samt hvilke virkemidler, så som fotos, tegninger og modeller, der bedst understøttede formidlingen af genstande- nes brugshistorie. 4 Denne første basisudstilling på Fiskeri- og Søfartsmuseet var givetvis forud for sin tid, og udstillingen vandt i sine første år anerkendelse for sit smukke design og sine pædagogiske over- Store fotostater var et gennemgående virkemiddel i basisudstillingen Dansk Fiskeri i 100 år.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=