Sjæklen 2017

120 laksefisken snæblen, 47 dansk-hollandske forbindelser i 1600- 1700-tallet, 48 dansk fiskeri, 49 og offshore olie og gas. 50 Bevillingerne har sat museet i stand til at løfte forskningsopga- ver af en størrelse, som ellers ville have været umulige at løfte inden for de faste bevillinger, og de har medvirket til at styr- ke museets netværk i forskningsverdenen såvel nationalt som internationalt. Det har også medført, at museets forskere har været – og fortsat er – involveret i mange forskellige former for bedømmelses- og rådgivningsopgaver, som f.eks. censur ved universitetseksaminer, opposition ved ph.d.-forsvar, deltagelse i lektorbedømmelse, peer review af forskningsartikler og del- tagelse i følgegrupper til forskningsprojekter. Tilsvarende stiller museet også sine forskningsfaciliteter til rådighed for studeren- de og yngre forskere, som i kortere eller længere tid kan være tilknyttet museet, f.eks. i forbindelse med specialeskrivning på universitetet. Museets årbog Sjæk’len spiller en væsentlig rolle i styrkelsen af museets forskningsaktiviteter både indadtil og udadtil. Indadtil sikrer det forhold, at museets forskere hvert år skal levere en artikel til Sjæk’len, at projekter bliver afrundet og færdiggjort til publicering, hvilket ellers kan være en udfordring i en travl hverdag, hvor nye projekter bestandigt trænger sig på og kon- kurrerer om tiden. Udadtil, fordi Sjæk’len giver plads for ekster- ne forfattere, som dermed har en platform til at publicere artik- ler inden for museets emneområder. Mange af museets gode samarbejdspartnere har i tidens løb benyttet sig af den mulig- hed, ikke mindst fordi Sjæk’len er en anerkendt faglig årbog, der er med på autoritetslisten for historie, hvilket indebærer at pu- blicerede videnskabelige artikler kan tælles med i meriteringen i den videnskabelige verden. I 2014 gennemførte Kulturstyrelsen en kvalitetsvurdering af Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvorunder også museets forskning blev vurderet. Styrelsen fandt museets arbejde med sin forsk- ningsforpligtelse ”meget tilfredsstillende” og anbefalede ”1) at museet i det videre arbejde med fornyet forskningsstrategi sikrer, at forskningsstrategien har en klar sammenhæng til eller indarbejdes i museets overordnede strategi samt afspejler forskningsindsatsens relation til den øvrige faglige opgavevaretagelse og museets orga- nisatoriske og ressourcemæssige forhold. 2) at museet fastholder sit høje ambitionsniveau for kvalificering og udvikling af forskningsindsatsen.” Som et led i at konsolidere samarbejdet med Syddansk Univer- sitet indgik Fiskeri- og Søfartsmuseets forskningscenter Center for Maritime og Regionale Studier i en fusion med et tilsvarende center, det ti år yngre Center for Industri- og Erhvervshistorie – hvor den museale samarbejdspartner var Danmarks Indu- strimuseum i Horsens – og blev til det nydannede Center for Maritim- og Erhvervshistorie i begyndelsen af 2016. 51 Centret danner bl.a. ramme om to store forsknings- og formidlingspro- jekter finansieret af VELUX FONDEN, nemlig projektet ”Handel og Vandel – om dansk-hollandske kontakter i 16-1700-tallet” og projektet ”Industrien i det 21. århundrede: Robotter, klyn- ger og fortællinger”. Desuden dannede centret i efteråret 2017 i samarbejde med Center for Virksomhedshistorie, Copenhagen Business School et forskernetværk for Maritim Erhvervshistorie. I august 2016 blev der i forbindelse med en nyorientering af Fiskeri- og Søfartsmuseets mission, vision og strategi gennem- ført en omlægning af økonomien, der bl.a. havde til formål at skabe råderum til nye udviklingstiltag. Denne omlægning inde- bar også afskedigelse af tre medarbejdere på museet, herunder museets eneste naturhistoriske forsker, ph.d. Lasse Fast Jensen, der kort forinden var blevet seniorforskerbedømt. Tidligere var også forskningsbemandingen på den kulturhistoriske side ble- vet reduceret med museets mangeårige direktør Morten Hahn- Pedersens afgang. Hahn-Pedersen var blevet seniorforskerbe- dømt allerede i 1994 og indgik således i staben af museets faste forskere. Museets bemanding af faste forskere er således på få år blevet halveret fra fire til to, hvilket fremover vil accentuere vigtigheden af at indgå i forskernetværk og af at kunne tiltrække projektmidler. Begge dele skulle museet trods det reducerede mandskab stå godt rustet til, ikke mindst på grund af de gode rammer, der er skabt med etableringen af Center for Maritim- og Erhvervshistorie i 2016.