Sjæklen 2017

119 fra gammel tid en rådighedssum, som museerne kunne søge til deres forsknings- og undersøgelsesprojekter, der kunne række fra helt store projekter og ned til projekter af få ugers varighed. I 2010-puljen blev minimumsgrænsen for ansøgnin- ger til denne pulje hævet til 100.000 kr., og samtidig forsvandt ordet ”undersøgelse” ud af ansøgningsmaterialet, hvilket betød, at ansøgningerne i højere grad skulle vurderes ud fra formel- le forskningskriterier. Denne udvikling lå helt i tråd med den forskningsstrategi for Kulturministeriets område, der var kom- met i 2008, og som satte som mål, at der skulle arbejdes efter et alment forskningsbegreb og efter internationale standarder. Kulturministeriets forskningsstrategis standarder blev gjort til en anbefaling for museumsområdet af arbejdsgruppen bag den udredning om fremtidens museumslandskab, som udkom i 2011 og dannede baggrund for revisionen af museumsloven i 2012. 45 Det betyder i praksis, at forskningen skal kunne evalue- res ud fra de kriterier, der gælder for forskning på universiteter- ne, og som en konsekvens af loven blev store dele af Kultursty- relsens rådighedssum, som museerne opfattede som ”deres” forskningsmidler, flyttet til at blive administreret sammen med de andre midler, som uddeltes af Kulturministeriets Forsknings- udvalg. Dermed skulle museerne søge i konkurrence med alle forskningsinstitutioner på statens kulturministerielle område, hvilket betød større fokus på formelle forskningskvalifikationer, herunder om ansøgeren havde en ph.d.-grad. Takket være Fiskeri- og Søfartsmuseets årelange deltagelse i forskningscentret Center for Maritime og Regionale Studier rådede museet ved lovens ikrafttrædelse over fire fastansatte forskere, der besad de formelle forskningskvalifikationer, og museet var derfor umiddelbart i stand til at leve op til de nye krav til museernes forskning, der nu blev en forudsætning for at kunne søge statslige forskningsmidler. Det er dog ikke kun fra statslig side, museet har opnået støt- te til sin forskning. I perioden 2008 til 2017 har museet op- nået eksterne bevillinger på i alt knap 7,4 millioner kroner til forskning. Af disse stammer knap 25 % fra offentlige midler, mens godt 74 % kommer fra private fonde og virksomheder. 46 Bevillingerne er primært hentet hjem til projekter vedrørende Til at følge projektet "Handel og Vandel – dansk-hollandske kontakter i 1600- og 1700-tallet" er der nedsat en internatio- nal følgegruppe, der her ses sammen med projektgruppen. Deltagerne er fra venstre: Thijs Maarleveld, Jan Willem Veluwenkamp, Mette Guld- berg, Ida Christine Jørgensen, Elsemarie Dam-Jensen, Martin Rheinheimer, Christina Folke Ax, Wilma Gijsbers, Asbjørn Holm, Asger Nørlund Christensen, Ruth Schilling, Lasse Hollbaum Vinther og Max Pedersen.