Sjæklen 2017

117 muligt, da vi ikke ved hvilke metoder og teknikker fremtidens forskning vil benytte og dermed ikke hvilket materiale, der er behov for. Den største del af Fiskeri- og Søfartsmuseets havpattedyrssam- ling består af præparater fra sæler – primært af kranier og ned- frosne vævsprøver fra spættet sæl. Den anden del af samlingen udgøres af præparater fra hvaler strandet langs Danmarks kyster. Disse præparater består overvejende af nedfrosne vævsprøver samt kranier såvel som komplette hvalskeletter. 42 I tidens løb er dokumentationsgraden ved indsamling til museets havpattedyrssamling blevet mere detaljeret. De detaljer, der om muligt ønskes dokumenteret ved indsamling og registrering af en sæl, som skal indgå i samlingen på Fiskeri- og Søfartsmuseet, er: Art, funddato, fundlokalitet, dødfundet/aflivet, køn, vægt, al- der, totallængde (stangmål), længde fra snude til hale (stangmål og kurvemål), reduceret længde (kurvemål), brystmål (kurve- mål), bagluffernes længde, forluffernes længde, spæktykkelse (posterior sternum), vægt af lever og milt. Ligesom dokumen- tationen er indholdet af indsamlingsmaterialet med tiden også blevet systematiseret og mere omfattende. Her indsamler mu- seet følgende fra eksempelvis sæler: Kranium, penisknogle, vævsprøver fra lever, nyre, muskel og spæk. I de tilfælde, hvor havpattedyrene obduceres, registrerer museet også DTU Vete- rinærinstituttets obduktionsrapport i de respektive sager. Forskning Arbejdet med museets samlinger er tæt forbundet med muse- ets forskning i en stadig vekselvirkning. Som udgangspunkt er det forskningen, der lægger linjerne for, hvad der skal samles ind, men de indsamlede genstande er også med til at stille nye spørgsmål til forskningen, dels i forbindelse med forskningen i de indsamlede genstande og dels når genstandene sættes i spil i formidlingsøjemed, for eksempel i forbindelse med en udstil- ling, hvor samspillet med publikum ofte er med til at rejse nye problemstillinger. I en artikel i Sjæk’len 2007 redegøres for indholdet af forsknin- gen på museet de første 40 år. 43 Emnerne dækker bredt museets natur- og kulturhistoriske ansvarsområde under følgende over- skrifter: Vadehav og Tøndermarsk, fiskeribiologi, sæler, hvaler, fiskerihistorie, søfart og havne, offshore, regionalhistorie samt kystkultur og kulturmiljø. Disse emner er stadig dækkende for museets forskning, hvor hovedtemaerne for museets fire faste forskere i det forløbne tiår har været ”Vestjylland og Nordsøen siden 1960” (Morten Hahn-Pedersen), ”Vadehavets kulturland- skab og historie” (Mette Guldberg), ”Dansk fiskeris historie” (Søren Byskov) og ”Populationsstruktur og adaptiv evolution” (Lasse Fast Jensen). Museets forskning afrapporteres løbende i form af artikler i Sjæk’len og i talrige andre sammenhænge. I det følgende vil der derfor ikke blive gået i detaljer med indhol- det af museets forskning, men mere blive set på de rammer, museets forskning er foregået i. I forhallen udstiller Fiskeri- og Søfartsmuseet et komplet skelet fra en 755 cm lang vågehval, der strandede på Skallingen i 2012. Foto: Peter Langwithz Smith. Projektet ”Handel og Vandel - dansk-hollandske kontakter i 1600- og 1700-tallet” støttet af VELUX FONDEN er et kombineret forsknings- og formidlingsprojekt. Her holder formidler Asbjørn Holm oplæg om projektet på et arbejdsmøde.