Sjæklen 2017

114 blev knyttet forskellige underordningsord, som det var muligt at søge en liste over – f.eks. vodspil i den overordnede kategori vod- og trawlfiskeri. Arbejdet med henvisninger var afsluttet, da ARKIBAS blev er- stattet af REGIN i 2008, og henvisningerne med både overord- nings- og underordningsord blev ført med over og gjort søgba- re via fritekstsøgningen i det nye system. I mangel af et bedre og anvendeligt system er kategoriseringen med de benyttede ordningsord videreført i REGIN, idet ordene fortsat bliver skre- vet som stikord til de enkelte poster ved oprettelsen af nye registreringer. Listen med stikord figurerer som bilag til den registreringshåndbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, der blev udarbejdet i 2014, idet stikordene fungerer som en integreret og kontinuerlig måde at klassificere registreringen og sam- lingen på. Stikordssystemet har vist sig at være den eneste operationali- serebare løsning for museet til trods for, at der efter en ihær- dig indsats fra Søfartspuljen og Fiskeripuljen blev lavet en udvi- delse indenfor kategorierne søfart og fiskeri til ”Den grønne registrant”, som blev implementeret i REGIN i 2005. 36 Tekniske udfordringer ved at bruge grupperingerne og den indbyggede registrant i REGIN, da museet gik over på systemet i 2008, har dog betydet, at registrantgrupperne aldrig er blevet implemen- teret i museets registreringer. Henvisningerne og indførelsen af et søge- og klassifikationssy- stem er blot ét af resultaterne af, at der i perioden 1999-2016 blev foretaget en systematisk og prioriteret indsats på sam- lingsområdet, hvilket har været med til at give registreringerne et tiltrængt kvalitetsløft både sprogligt og indholdsmæssigt bl.a. med tilføjelse af mål, materiale og foto til genstandsregistrerin- gerne. I perioden blev hele samlingen endevendt og identifice- ret, og som et stort løft fik alle genstande tilføjet en placerings- angivelse. Hidtil havde kendskabet til den nøjagtige placering af de enkelte genstande været forbeholdt den daværende magas- inforvalter, men det grundige arbejde med samlingen fra 1999 kulminerede i en egentlig samlingsgennemgang i 2009-2011 med afrapportering til Kulturstyrelsen, hvilket har været med til at give et overblik over fejl og mangler i museets registrerin- ger. 37 I forbindelse med samlingsgennemgangen blev 279 gen- stande udskilt af samlingen, fordi de var i for ringe stand eller helt udokumenterede. Derudover blev ca. 3.000 museumsnum- re slettet, fordi det var deciderede fejlregistreringer af f.eks. ar- kivalier, fotos, bøger og tegninger ligesom dobbeltregistrerede genstande ved den lejlighed blev identificeret. Kulturstyrelsen påbegyndte i 2014 arbejdet med at udvikle et nyt samlingsregistrerings- og administrationssystem, forkortet SARA. Det nye system skal afløse REGIN, som efterhånden har mere end et årti på bagen som museernes IT registrerings- og indberetningssystem. Inden længe starter således et nyt kapitel i museets digitale rammer for arbejdet med samlingerne. Registrering af den naturhistoriske samling For den naturhistoriske samlings vedkommende har registre- ringspraksis fulgt en anden udviklingslinje. Det første jour- nalnummer i Fiskeri- og Søfartsmuseets havpattedyrssamling stammer fra 1971 – en spættet sæl. Det var dog først i 1991, at en mere systematisk registrering af præparater fra havpattedyr påbegyndtes. Denne systematiske registrering affødtes af et samarbejde mellem den daværende Skov- og Naturstyrelse, Sta- tens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet om at gennemføre en registrering af strandede havpattedyr. I 1993 blev samarbejdet formaliseret i ”Beredskabs- planen vedrørende Havpattedyr og Havfugle”. 38 Dette samarbejde eksisterer stadig og er nedskrevet i ”Beredskabsplanen vedrøren- de Havpattedyr” . 39 Samarbejdet er desuden udvidet til også at omfatte DTU Veterinærinstituttet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Til dato er der på Fiskeri- og Søfartsmuseet registreret i alt 2.210 havpattedyr fordelt på 1.827 sæler og 383 hvaler. Indtil 2017 blev Fiskeri- og Søfartsmuseets havpattedyrssamling registreret i et protokolsystem, hvorfra visse data blev overført til relations- database-programmet ACCESS og sidenhen regnearksprogram- met EXCEL. Med ønsket om at gøre samlingen lettere tilgæn-