Sjæklen 2017

112 Som en konsekvens af den kuldsejlede EDB-registrering stop- pede indtastningen, og den manuelle registrering blev genop- taget i 1981 i form af indførsel i en protokol foretaget af den tidligere fiskeskipper Arno Josefsen, der blev ansat på museet. I iveren efter atter at få styr på samlingen, skete der i den pe- riode imidlertid en del dobbeltregistrering, idet tidligere regi- strerede genstande fik et nyt museumsnummer, formentlig som et resultat af manglende mærkning med det oprindelige museumsnummer. Tanken om EDB-registrering på museet var dog fortsat aktuel, og på landsplan blev der i 1984 nedsat et EDB-udvalg af Statens Museumsnævn med det formål at fremme og koordinere mu- seernes brug af EDB såvel fagligt som administrativt. 31 Det re- sulterede i udviklingen af et registreringssystem, Dansk Muse- umsIndex (DMI), som dog aldrig blev taget i brug på Fiskeri- og Søfartsmuseet, sandsynligvis pga. af forsinkelser og funktions- problemer, som andetsteds er blevet beskrevet således: ” Det er uhensigtsmæssigt at lancere et program, hvor den vigtigste funk- tion – søgefunktionen – er så kompliceret, at den faktisk hæmmer brugen af programmet. Blandt andet af den grund anvendes DMI ikke af alle kulturhistoriske museer” . 32 I stedet fandt museet ved museumsinspektør Poul Holm, der blev ansat i 1986, et alter- nativt EDB-registreringssystem i form af programmet ARKIBAS, der var udviklet af Sammenslutningen af Lokalarkiver. ARKIBAS blev taget i brug som museets registreringssystem i 1989. Det DOS-baserede program havde en overskuelig bruger- grænseflade, og museet overlod størstedelen af indtastningen af museets hidtidige registreringer til løst tilknyttede og midler- Kodeark brugt til indtast- ning på kodebåndsma- skinen. Som det fremgår, var der kun et begrænset antal tegn til rådighed.