Sjæklen 2017

110 Konservering Siden museets første år har bevaring og konservering haft en høj prioritet. Mange af de oprindeligt indsamlede genstande var i en dårlig forfatning, og navnlig de mange trægenstande og vrag var en udfordring for museets ansatte. I løbet af 1970’erne skete en opkvalificering af museets konservering til et niveau, som var på højde med tidens tekniske krav, idet man anskaffede udstyr til automatisk udvanding og voksbehandling samt appa- ratur til varmglykolkonservering af mindre trægenstande. 22 Det var imidlertid ikke pladsmæssigt muligt at indrette tilfredsstil- lende konserveringsfaciliteter på museet, og efterhånden stod det klart, at konservering var et område, hvor såvel fageksper- tise som fysiske rammer krævede mere, end hvad et museum af Fiskeri- og Søfartsmuseets størrelse kunne håndtere. Det var derfor en gavnlig udvikling for museet, da man i Ribe og Ringkø- bing amters museumsråd fra og med 1979 fik iværksat en fælles konserveringsordning med etableringen af Konserveringsan- stalten i Ølgod. Den fællesmuseale konserveringstjeneste an- satte sin første medarbejder i marts 1979 og allerede i 1980 fik man tilknyttet flere konserveringsfaglige medarbejdere. 23 Siden 1980’erne har Fiskeri- og Søfartsmuseet således lænet sig op ad konservatorerne i Ølgod, når der skulle foretages egentlig kon- servering af enkeltgenstande, hvad enten der var tale om male- rier, fiskeredskaber eller andet. Derudover har museet nydt godt af den eksterne ekspertise i form af tilsynet med samlingerne og rådgivning om magasinforhold, og i de senere år har Konser- veringscenteret ikke mindst været en vigtig sparringspartner i forhold til bekæmpelse af svamp og borebiller i træfartøjer samt senest på hele det naturhistoriske område med fokus på konser- vering af vådpræparater og knogler. Registrering af den kulturhistoriske samling ” En museumsgenstand er en fysisk enkeltgenstand eller en helhed af sammenhørende bestanddele, der er indført i et museum med det formål at bevare den for eftertiden på en sådan måde, at den bedst muligt dokumenterer den oprindelige kontekst, hvori gen- standen indgik”. 24 Bag dette udsagn, som har ligget til grund for Fiskeri- og Søfartsmuseets kulturhistoriske indsamling, ligger, at genstande i sig selv sjældent udgør nogen værdi, uden at Konservatorer fra Konserveringscenter Vest i Ølgod på besigtigelse. Gennem mange år har Konserveringscenteret leveret ydelser til museet dels i form af konservering af genstande fra malerier og arkivalier til genstande af træ og metal, dels i form af rådgivning til museet vedrørende overfladebehandling, præparater, opbevaring, klimastyring, skadedyrsbekæmpelse og meget andet.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=