Sjæklen 2017

109 hurtigt var godt fyldte, og derfor fortsatte arbejdet med at søge magasinkapaciteten udvidet også i årene efter årtusindskiftet. Siden 2014 er der således pågået et arbejde for at få etableret et fælles magasin med Sydvestjyske Museer. I jubilæumsåret 2018 er status således, at man forventer, at langtidssikringen af Fiskeri- og Søfartsmuseets magasinkapacitet på kortere eller længere sigt skal findes i form af et samarbejde med kollegamu- seer. Som en midlertidig løsning på en del af magasinudfor- dringerne indgik museet i slutningen af 2017 en aftale med et privat firma, Fjernarkiv Danmark, om opbevaring i klimastyrede magasiner af en række tidligere udstillede genstande, herunder seks fartøjer fra den faste fiskeriudstilling, ”Dansk havfiskeris gennembrud”, som blev nedtaget i november 2017. Magasiner Magasinforholdene var næsten fra museets start en udfordring. Den store indsamlingsaktivitet og fokus på genstandene forud for åbningen i 1968 betød, at det nye museum meget hurtigt blev præget af ”bugnende og overfyldte magasiner”. 20 En forelø- big løsning på problemet blev, at man lejede en kommunalt ejet bygning i Sønderris, hvor bl.a. de mindre fartøjer, motorer og øvrige større genstande blev opmagasineret. Esbjerg Kommu- ne ønskede imidlertid at tage bygningen i anvendelse til andet formål, og dette var medvirkende til, at museet i opbygningen af Frilandsudstillingen fra 1988 til 1995 integrerede et antal ma- gasiner i bygningerne. 21 Først og fremmest rejste man et åbent bådmagasin, hvor en stor del af de mindre joller og pramme kunne magasineres i uopvarmede, men klimaskærmede loka- ler. Desuden etableredes i kælderen under værftsbygningen et klimastyret magasin til motorer og andre store genstande af metal. I perioder har frilandsområdet også måttet rumme hval- knogler fra de store kaskelotstrandinger i 1990’erne. For bevaringen af de største fartøjer udgjorde etableringen af Frilandsudstillingen dog ikke en varig løsning, men ud fra et øn- ske om levende formidling af de maritime håndværk, herunder også skibstømrerhåndværket, besluttedes det, at de største far- tøjer fortsat kunne opbevares under åben himmel under den forudsætning, at skibstømreren løbende foretog overfladebe- handling og vedligehold af skibene. Ideen var, at man derved sikrede både skibenes bevaring og formidlingen af skibstøm- rerhåndværket til museets publikum. Den del af museumssamlingen, som fortsat befandt sig inden døre i museumsbygningen var i midten af 1990’erne ved at vok- se sig ud af rammerne. På trods af at indsamlingen af genstan- de ikke længere foregik intensivt, skete der alligevel en løbende tilvækst af såvel genstande som arkivfonde, tegninger o.a., og det kom derfor som en stor hjælp, da det lykkedes at sikre opfø- relsen af en ny museumskube i 1997-98. Den nye bygning rum- mede i kælderetagen klimastyrede magasiner og arkivrum i et omfang, så den eksisterende samlings gode opbevaring kunne sikres. Igen var situationen dog sådan, at de nye magasiner ret Museets oprindelige kældermagasin fra 1968 er udnyttet til fulde og er i dag også forsynet med klimastyring.