Sjæklen 2017

107 National Museum of Natural History udtrykker meget godt hen- sigten: “ Museumsgæster spørger af og til, om vi virkelig behøver at blive ved med at lade samlingerne vokse med flere og flere eksem- plarer. Faktum er, at vi bogstaveligt talt kun har kradset i overfladen, når det kommer til at forstå naturens verden og menneskets place- ring i den. Det ville give lige så lidt mening at stoppe indsamlingen af præparater til det naturhistoriske museum, som det ville give mening at stoppe med at anskaffe bøger til et nationalbibliotek el- ler indlemme historiske dokumenter til det nationale arkivvæsen! Tilsammen hører sådanne samlinger til en nations største skatte.” 15 Langt størstedelen af den naturhistoriske samling på Fiskeri- og Søfartsmuseet består af præparater, der stammer fra havpat- tedyr indsamlet i Danmark. Det er den samling, som fagligt og forskningsmæssigt prioriteres højst inden for museets natur- historiske samlingsansvar. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at Fiskeri- og Søfartsmuseet også rummer en mindre samling af vådpræparater, afstøbninger og udstopninger af fi- skefaunaen i Danmark samt få præparater af fisk af udenlandsk herkomst. Dertil kommer en samling af hvirvelløse dyr, som primært består af muslinger og havsnegle, hvoraf nogle er fra tropiske farvande, samt pighuder, krebsdyr og insekter. 16 Ende- lig råder Fiskeri- og Søfartsmuseet også over en stor samling af levende dyr, som vises i akvarierne og de øvrige anlæg, og som naturligt indgår i både formidlingen og forskningen på andre præmisser end den "døde" samling i magasinerne. Samlingen af levende dyr indeholder nældecelledyr, bløddyr, krebsdyr, pig- huder, bruskfisk, benfisk, andefugle, vadefugle og sæler samt et par får i museets Frilandsudstilling. Som kurator for en samling af levende dyr er museet godkendt som zoologisk anlæg, hvilket blandt andet betyder, at museet skal have en nedskrevet plan for dyrebestanden. Planen skal indeholde en oversigt over den nuværende bestand og fremtidsplaner samt begrundelser for valget af hver enkelt dyreart. 17 Desuden registreres dyrebestan- den i ”Species 360 – Global Information serving Conservation” . Spe- cies 360 er en missionsbaseret almennyttig organisation, som systematisk indsamler, registrerer og deler information om de dyr, som er i medlemmernes (heriblandt zoologiske haver og akvarier) varetægt. 18 så meget desto større betydning havde det, at museet indsamle- de dokumentation og tilegnede sig et kendskab, som kunne give mulighed for at realisere store udstillingsprojekter. 13 Visionen om Fiskeri- og Søfartsmuseet som et dokumentations- center for museets ansvarsområder kom også til udtryk i tilbli- velsen af museets bibliotek. I 1971 modtog museet en større donation, hvilket muliggjorde anskaffelse af det bedste af den eksisterende litteratur om dansk fiskeri og andre beslægtede emner, og i forlængelse heraf indgik man en aftale med Esbjerg Bibliotek om indkøb af faglitteratur vedrørende fiskeri, søfart, kystkultur og marinbiologi. De naturhistoriske samlinger Fiskeri- og Søfartsmuseets formålsparagraf indeholdt fra be- gyndelsen både kultur- og naturhistorie, og institutionens navn omfattede da også både museet og Saltvandsakvariet, som var udspringet for det naturhistoriske fagområde. Den kulturhisto- riske samling af fiskeri- og søfartsmaterialer modsvaredes på det naturhistoriske område helt fra museets åbning i 1968 af en særdeles udadvendt formidlings- og undersøgelsesvirksomhed – ikke mindst med fokus på Vadehavet. Inden for det naturhisto- riske område har museets indsamling været koncentreret om præparater, som er betegnelsen, når der er tale om organisk materiale. Havpattedyr, fisk og hvirvelløse dyr udgør grundma- terialet for museets indsamling, og med den rolle har museet gennem årene bidraget til de danske naturhistoriske museers fælles indsamlingsarbejde. Gennem de sidste århundreder har videnskabelige samlinger været en vigtig del af den naturhistoriske forskning især indenfor systematik, studiet af organismernes mangfoldighed, klassifika- tion og slægtskabsforhold. Tilbage i tiden spillede samlingerne en altoverskyggende rolle for eksempelvis visionære naturfor- skere som Charles Darwin. 14 I dag har de naturhistoriske sam- linger stadigvæk stor relevans som hjælp til at belyse aktuelle problemstillinger i naturen – eksempelvis populationsgenetik og miljømæssige påvirkninger. Derfor er det fortsat vigtigt at blive ved med at indsamle strategisk. Følgende citat fra Smithsonian,