Sjæklen 2017

105 med andre forskningsinstitutioner og sammen med fiskeri- erhvervet satte nye fangstmuligheder, fiskeriuddannelse og samtidsdokumentation på dagsordenen (1976-1979). 8 Perioden efter 1980 var præget af, at museet på indsamlings- siden prioriterede helheder såsom skibsbyggerier, fiskeindu- strier, rederier, havnevirksomhed o.l. I 1978-79 iværksattes ”Billedindsamlingen”, som for alvor kickstartede museets man- geårige arbejde med at hjemtage og bevare historiske fotos, og Hjorth Rasmussens opfattelse af museet som dokumenta- tionscenter fortsatte således også efter hans afgang fra muse- et i 1982. Både Poul Holms arbejde med det moderne danske fiskerierhverv i årene omkring 1990, 9 kampagnen for indsam- ling af kutterregnskaber 10 og ikke mindst Morten Hahn-Peder- sens arbejde med Esbjerg havns forandring fra fiskerihavn til moderne trafik- og offshorehavn omfattede et begrænset gen- standsmateriale, men store indsamlinger af data, fotos, inter- view, arkivalier, litteratur og optegnelsesmateriale. En undtagelse fra den her beskrevne udvikling kan ses i opbyg- ningen af museets fartøjssamling, som fandt sted fra Hjorth Rasmussens ansættelse i 1966 og de næste cirka 25 år. I denne periode tilføjedes museets samlinger mere end 40 træbygge- de fartøjer i forskellig størrelse, fra ydmyge pramme til nord- søkuttere. Allerede i Arne Espegaards første udkast til et nyt museumsbyggeri i 1962-63 var der en bådehal inkluderet i vi- sionen for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Bådhallen var udtryk for, at man anså det for uomgængeligt, at et nyt fiskerimuseum skulle beskæftige sig med fiskerierhvervets fartøjer, idet disse var en helt central del af erhvervets fysiske og økonomiske vir- kelighed. Men i 1965, da realitetsforhandlingerne med Esbjerg Kommune om museets udformning tog fart, blev den påtænkte bådehal sat på venteliste, 11 og her har den mere eller mindre befundet sig lige siden. Ikke desto mindre hører indsamling af fartøjer til museets mest signifikante aktiviteter. Allerede i for- året 1966 erhvervede museet resterne af en havbåd fra Houvig på Holmslands Klit, bygget omkring 1820, og i de følgende år fulgte en række af kulturhistoriske perler, herunder Danmarks sidste evert fra sejlskibstiden, ”Ane Cathrine”, bygget på Fanø bragt. Denne tilgang var langt hen ad vejen inspireret af det, der andetsteds i denne årbog er beskrevet af Eske Wohlfahrt som ”diffusionisme” med fokus på genstandstypers forekomst og spredningsveje. Men som Wohlfahrt også påpeger, blæste der netop i årene efter museets åbning nye vinde i museums- verdenen, og man forlod i nogen grad studiet af enkeltelemen- ter til fordel for studiet af helheder. 3 Op gennem 1970’erne foku- serede museet da også i langt højere grad på andre former for indsamling og dokumentation. Fra sin ansættelse i 1966 havde Hjorth Rasmussen prioriteret arbejdet med at fotodokumentere fiskeriets udøvelse, og såvel fotos som filmoptagelser blev i de følgende år en central del af museets indsamlingsarbejde. Hjorth Rasmussen beskrev i mu- seets medlemsskrift i 1974, hvordan han opfattede Fiskeri- og Søfartsmuseet som repræsentant for en ny tids museer, hvor rollen som dokumentationscenter var helt central: ”Ved begrebet dokumentationscenter forstås i denne sammenhæng et museum, som inden for sit område aktivt samler, opbevarer og formidler alle former for dokumentation, ikke blot genstande, men også fotos, ne- gativer, film, båndoptagelser, optegnelser, arkivalier, brochurer, lit- teratur m.m.” 4 Således vægtedes fra og med 1970’erne i mindre grad den målrettede indsamling af genstande til fordel for disse andre typer af dokumentation. Samtidig var det en af Hjorth Rasmussens kongstanker, at man ved at udføre samtidsdoku- mentation, herunder følge fiskeriets udøvere på deres arbejds- plads på havet, langt bedre kunne lave en kvalificeret indsam- ling til museet, end hvis man blot lod stå til og ventede, indtil en given aktivitet ophørte, og museet derefter kunne overtage efterladenskaberne. 5 Arbejdet med indsamling og dokumentation blev således efter 1968 præget af mere omfattende temaundersøgelser. Nogle af de mest markante var Andreas Møllers arbejde med Tønder- marskens kulturhistorie før afvandingen (1970-73), 6 Hjorth Ras- mussens arbejde med den jyske vestkysts fiskerihistorie som baggrund for de moderne fiskerihavnes fremkomst (1968-70), 7 samt Hjorth Rasmussens deltagelse i projektet ”Fremtidsper- spektiver for dansk havfiskeri”, hvor museet i et samarbejde