Sjæklen 2017

98 Normalt skal de studerende eksamineres enten mundtligt eller skriftligt. Studienævnet gav dog en dispensation, således at vi kunne have en passende eksamensform. De studerende skulle herefter skrive en 25 siders hjemmeopgave, bestående af fire dele: 1) en videnskabelig fremstilling af delemnet, 2) en diskus- sion af, hvordan man kan fremstille det i en udstilling, og hvor- for det blev fremstillet på den måde, som blev valgt, 3) udkastet til museet, og 4) udkast til en 4 siders katalogtekst. Eksamens- opgaven blev således et begrundet udstillingsudkast. Opgaven for vejlederen var at harmonisere de enkelte dele og at sørge for, at der ikke manglede noget, eller at der var dobbelte ele- menter. Et problem var selvfølgelig de studerendes forskellige faglige niveau. Man kunne jo ikke forvente at alle 10 studerende ville indlevere udkast på samme høje niveau. Forskellen i engagement hos de enkelte studerende viste sig at være det største problem i undervisningen. Der var flere stu- derende, som brugte mange timer til forberedelsen og ydede bi- drag, som lå ud over, hvad der krævedes, men der var andre, som ikke ville lave mere end de var absolut nødt til for at bestå kurset. Derfor var vi nødt til at motivere de sidste og passe på, at de al- lerede højt motiverede ikke blev demotiverede. Vigtigt var ikke kun et fælles niveau i udstillingen, men også, at ingen studerende faldt fra med det resultat, at vi manglede et afsnit i udstillingen. Resultatet blev dog, trods besværlighederne, meget tilfredsstil- lende, idet alle studerende indleverede opgaven i maj 2002. Undervisningsforløbet sluttede dermed. Udstillingen skulle helst finde sted umiddelbart efter undervisningsforløbet, dvs. i sommeren 2002. Det vidste sig desværre, at dette var umuligt på trods af en fast aftale, idet museet skulle ombygge sit akva- rie. Som resultat af dette blev udstillingen udskudt til februar 2003. Der kom altså til at gå et halvt år mellem kursets afslut- ning og udstillingens begyndelse. Da udstillingen ikke åbnede før februar 2003, var der kun enkelte studerende tilbage, som ville deltage i den konkrete forberedelse og opbygning af udstil- lingen i slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003. Udstillingen blev trods dette realiseret efter udkastet og åbnede den 27. februar 2003. Kort derefter udkom kataloget. 6 Af speci- elle genstande havde museet skaffet billeder og ting fra museer og arkiver i Danmark, Norge og Tyskland. Blandt andet var det fra Bergen Museum lykkedes at låne en meget sjælden dragt, som havde tilhørt en kaffeskænker ved hoffet i Algier. Den blev bragt til Norge i 1772, da nordmanden Christian Børs vendte hjem fra tre års slaveri, og den blev nu fløjet til Esbjerg med kon- servator Aud Bergli som kurér. Fra Hamburg kom tre træfigurer af slaver, der i byens kirker var med til at vække folks medliden- hed og dermed deres lyst til at betale til slavekassen. Originale genstande og plancherne med tekster og billeder for- talte Hark Olufs’ historie på baggrund af udviklingen både i Dan- mark og i Nordafrika, men der blev også brugt moderne medier og interaktive udstillingsformer. I midten af udstillingslokalet blev således bygget et slavefængsel med to celler. Deri stod en computer med et computerspil, som en af de studerende havde lavet. Hark Olufs’ og andre slavers skæbne dannede grundlaget for spillet, så man kunne forestille sig selv at være en slave og forsøge at slippe ud fra slaveriet ved at vælge mellem de forskel- lige muligheder og chancer, en slave havde. Kun de rigtige valg ledte til friheden. ”Pirater og kristne slaver” blev en stor succes. Udstillingen blev ikke kun vist i Esbjerg, men også i Algier, Con- stantine, Bergen, Oslo, Tórshavn, Vestmannaeyar, Køge og på Amrum. Den kom altså langt rundt. Skønt de studerende havde indleveret plancher, en nøjagtig plan over deres udstillingsdel og desuden en katalogtekst, var det ikke uden arbejde at realisere udstillingen: Vi havde endnu en del arbejde med at tilpasse de 10 dele til hinanden, således at der ikke var gentagelser. Teksterne skulle have en fælles stil, og de tyske og engelske oversættelser måtte korrigeres. Nogle Kurset besøgte i april 2002 øen Amrum. Her ser de studerende på Hark Olufs' gravsten på kirkegården i Nebel. Lokalhistorikeren Georg Quedens fortæller historien. Foto: Martin Rheinheimer.