160
        
        
          stod formidlingsafdelingen for en lille udstilling om Viking
        
        
          og søredning i Sædding Centret, ligesom Niels Knudsen har
        
        
          været frikøbt til at lave en udstilling om Fanø og fuglekøjer-
        
        
          ne. Endelig har Morten Hahn-Pedersen stået for det danske
        
        
          bidrag til poster-udstillingen
        
        
          
            Baltic Ships
          
        
        
          , der i september
        
        
          åbnede ved Baltic Forum-konferencen i Riga og efterføl-
        
        
          gende vises på maritime museer i hele Østersøregionen.
        
        
          
            Undervisning og studiebesøg
          
        
        
          Fiskeri- og Søfartsmuseets formidlingstjeneste har skole-
        
        
          klasser og andre uddannelsesinstitutioner på besøg for in-
        
        
          troduktioner til museet samt aktiviteter i laboratoriet. I 2010
        
        
          har ca. 6.150 børn og voksne fået undervisning. De mange
        
        
          personer var fordelt på 333 skoleklasser eller grupper. Her-
        
        
          udover afholdt museet 18 børnefødselsdage.
        
        
          Museumskutteren E 1
        
        
          
            Claus Sørensen
          
        
        
          sejlede i 2010 i
        
        
          alt 102 ture, hvilket svarede til niveauet i 2009. Ribe Miljø-
        
        
          center benyttede kutteren på 16 ture i forbindelse med opta-
        
        
          gelse af vandprøver. Det var to ture mindre end i 2009, men
        
        
          årsagen var, at de første par ture måtte aflyses på grund af
        
        
          is. Der blev gennemført 12 ture med skoler, institutioner og
        
        
          private grupper, ligesom E 1 i fire tilfælde har været benyt-
        
        
          tet til bisættelser. Turistsejlads samt ture for Esbjerg kom-
        
        
          mune tegnede sig for 63 sejladser, hvor der var rigtig god
        
        
          belægning. Esbjerg Kommune lejede kutteren en ekstra dag
        
        
          pga. stor efterspørgsel til kommunens sommerferie-ture.
        
        
          Fire gange har den været anvendt til indsamling af dyr til
        
        
          akvariet eller anden museumsbrug. En noget anderledes op-
        
        
          gave kom i hus, da kutteren og skipperne i 2010 blev hyret
        
        
          af et filmhold fra Århus. I tre dage og en nat blev der opta-
        
        
          get film, hvor bl.a. skuespilleren Tommy Kenter var med til
        
        
          at ”fange” en havfrue. En på mange måder uforglemmelig
        
        
          oplevelse for skipperne, hvis forråd af gode historier i disse
        
        
          dage blev pænt forøget.
        
        
          Museets formidlingstjeneste har i 2010 udviklet to nye
        
        
          undervisningstilbud. Caféen og formidlingstjenesten har i
        
        
          samarbejde lavet tilbuddet ”Børn og Bakskuld”. I uge 33
        
        
          blev folderen ”Børn og Bakskuld” sendt ud til godt 100 sko-
        
        
          ler i Esbjerg, Varde, Vejen og Kolding Kommune. Aktivite-
        
        
          ten er rettet mod folkeskolens mellemtrin, og skal – ud over
        
        
          en god smagsoplevelse – lære eleverne noget om fiskeri og
        
        
          konservering af fisk.
        
        
          I 2010 satte formidlingsafdelingen desuden fokus på
        
        
          gymnasierne i arbejdet med at udvikle nye undervisningstil-
        
        
          bud. Arbejdet blev indledt på basis af en kickoff-konference
        
        
          i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, hvor projektet
        
        
          ”Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag” blev
        
        
          lanceret. Fiskeri- og Søfartsmuseet indledte et samarbejde
        
        
          med Varde Gymnasium & HF og Ribe Miljøcenter omkring
        
        
          udarbejdelse af anvendelsesorienteret undervisningsmate-
        
        
          riale, der tager udgangspunkt i den naturovervågning, som
        
        
          Ribe Miljøcenter udfører. Varde Gymnasium bidragede med
        
        
          to testklasser, som afprøvede forløbet i september. Eleverne
        
        
          sejlede bl.a. med E 1 og tog vandprøver på udvalgte statio-
        
        
          ner, som efterfølgende blev analyseret. Ved Sædden Strand
        
        
          har Miljøcentret desuden en station, hvor de tager bund-
        
        
          prøver, og her skulle eleverne på lignende vis undersøge
        
        
          faunaen. Endelig blev der lavet et opgavesæt omkring sæl-
        
        
          bestanden i Vadehavet, hvor museets egne sæltællingsdata
        
        
          indgik. Ribe Miljøcenter har været meget imødekommende
        
        
          over for projektet og hjulpet med store mængder data. Efter
        
        
          afprøvning på testklasserne blev materialet evalueret med
        
        
          henblik på at blive tilbudt alle landets gymnasier fra efter-
        
        
          året 2011. På længere sigt vil en modificeret udgave blive
        
        
          tilbudt folkeskolens ældste klasser. Projektet krævede en del
        
        
          analyseudstyr, hvis anskaffelse til en pris af 30.000 kr. blev
        
        
          støttet af Friluftsrådet.
        
        
          Formidlingsafdelingen har siden foråret samarbejdet
        
        
          med CFU-Vest og CFU-Syd om natur & teknik- og histo-
        
        
          rie-kasser. Museet leverer indholdet til kasserne og får på
        
        
          den måde reklame. Der vil blive lavet en Vadehavs-kasse
        
        
          og to fiskeri-kasser. Kasserne kommer til at indeholde rele-
        
        
          vante effekter og genstande samt f.eks. gamle filmklip om
        
        
          det danske fiskeri, lærervejledninger, idékataloger osv. Kas-
        
        
          serne kommer til udlån i 2011.
        
        
          I foråret søgte formidlingsafdelingen penge hos Kultur-
        
        
          arvsstyrelsen til et kombineret fysisk og virtuelt rollespil på
        
        
          Fiskeri- og Søfartsmuseet. ”Skipperen, skuden og splejsen”
        
        
          hedder oplægget, hvor deltagerne med en bærbar digital en-
        
        
          hed i hånden, lever sig igennem 150 års fiskerihistorie på