Sjæklen 2017

92 Syddansk Universitet i Esbjerg I efteråret 1998 fusionerede Odense Universitet, Handelshøjsko- le Syd/Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. Det nye universitet, som dengang havde campusser i Odense, Es- bjerg, Kolding og Sønderborg, fik navnet Syddansk Universi- tet (SDU). I forbindelse med fusionen blev det bl.a. besluttet at oprette en historieuddannelse i Esbjerg, mens campussen i Kolding fik uddannelser i dansk og engelsk. Historiestudiet i Es- bjerg skulle starte den 1. september 1999, og kort inden blev de første undervisere ansat: Flemming Just som professor i sam- tidshistorie (han var også prorektor for SDU) og jeg som lektor i regionalhistorie (1500-1900). Det første semester underviste vi to med hjælp fra eksterne undervisere. Det første hold, som startede i 1999, bestod af cirka 30 studerende. Der herskede stor pionerånd, hvilket var godt, for der manglede alt, både erfaring og bøger. Jeg kom direkte fra Tyskland og skulle først til at lære dansk og det danske system at kende. For eksempel vidste jeg endnu ikke, at studieordningen er lov på et dansk universitet… Og bøgerne skulle først købes. Men alle var højt motiverede og stemningen var god. I princippet var det vanvittigt at lade Flemming Just (som havde forsknings-, men ikke undervisningserfaring) og mig (som ikke kendte det danske system og først skulle lære sproget) starte en ny uddannelse – og vi gjorde det alene uden vejledning fra andre, men: det fungerede. Og der blev skabt noget særligt. I år 2000 blev der ansat flere faste undervisere: Poul Holm som professor i maritim historie, Tønnes Bekker-Nielsen som lektor i antikhistorie samt Peter Thaler som lektor i samtidshistorie. Desuden fik vi med Helle Kildebæk Raun en institutsekretær. Fra 2000 havde vi også de to første ph.d.-studerende (Majbritt Bager og Jeppe Kristensen), Mogens R. Nissen fulgte i 2001. Samtidig medbragte Poul Holm tre specialestuderende fra Århus (Bo Poulsen, René Taudal Poulsen og Lif Lund Jacobsen). De tre viste sig at være rigtig gode for miljøet. Og Tønnes Bekker-Nielsen var god til at opbygge et rigtigt studiemiljø samt bibliotek. Historiestudiet i Esbjerg (og senere i Kolding) har hele tiden været en del af Institut for Historie (dengang: Institut for Histo- rie, Kultur og Samfundsbeskrivelse) i Odense. Desværre havde Syddansk Universitets campus ved Niels Bohrs Vej i Esbjerg, 2000. Foto: Martin Rheinheimer.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=