Previous Page  107 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 196 Next Page
Page Background

behalvdel mod hvidnæsens 25 til 28 tænder. Derudover er

øresvinets næb tydeligt afsat og mindst dobbelt så langt som

hvidnæsens.

28

Som navnet antyder, har hvidnæsen næsten

altid en hvid næse, men for blot at gøre tingene en smule

kompliceret så kan nogle øresvin ligeledes have lyse næb.

Farvemæssigt adskiller de to delfinarter sig også fra hinan-

den, da øresvinet er mere grå end sort og sjældent har større

hvide partier på flankerne, som det ses hos hvidnæsen.

29

Den ældste indikation af øresvin i den ovenstående be-

skrevne kategori er fra Cornelius Hamfeldt, embedsmand på

Koldinghus, som i 1548 nævnte to

Orsuni

fra Kolding Havn.

Om det var øresvin Hamfeldt havde observeret vides ikke,

men der er jordfund fra flere øresvin netop i Kolding Havn.

30

I tabellen kan også læses en detaljeret beskrivelse af fem

hvaler, der blev drevet i land og nedlagt den 11. juni 1880

ved Strandhuse i Kolding Fjord. Selvom hvalerne omtales

som grindehvaler, kan der sagtens have været tale om øre-

svin. Denne mistanke bygger på beskrivelsen af de voksne

hvaler. Længden af de voksne hvaler var 10-11 fod, hvilket

vil sige over tre meter. Hvalernes vægt er angivet til 450-800

pund, som svarer til 225-400 kg, og hvalernes omkreds var

fire alen, svarende til 250 cm.

31

Af nyere beskrivelser kan nævnes indberetninger til

hjemmesiden

www.hvaler.dk ,

hvor redaktøren samler be-

retninger om hvaler observeret af sejlere og strandgæster i

Danmark. Et eksempel herpå er fra 2002, hvor der blev ind-

berettet forekomst af øresvin i både det nordlige Storebælt

og i Aarhus Bugten, men hvor der ikke forefandtes fotoiden-

tifikation til at verificere artsbestemmelsen.

32

3) Forekomster af øresvin i Danmark, hvor dokumentatio-

nen bygger på observationer af øresvin i andre østersølande

Den sidste kategori, som tabel 3 giver et overblik over, er de

tilfælde, hvor der er blevet observeret øresvin ved kysterne af

de andre østersølande. For at komme ind i Østersøen er det

givet, at øresvinene må have passeret gennem Danmark via

Skagerrak og Kattegat og sidenhen Øresund, Storebælt eller

Lillebælt. Så hvis historiske kilder fra eksempelvis Polen gi-

ver endeligt belæg for en artsbestemmelse af øresvin, kan det

antages, at arten på et tidspunkt har passeret Danmark. For

eksempel var der i starten af 1700-tallet op til flere øresvin i

Gdansk Bugten. Denne forekomst er godt dokumenteret ved

afbildninger af øresvinenes udseende og deres kranier.

33

Fremtidige observationer af øresvin i Danmark

Som denne artikel fortæller, så har delfinen ”Flipper” − øre-

svinet − efter alt at dømme altid besøgt de danske farvande,

og antageligt vil den også besøge os i årene fremover. Frem-

tiden er svær at spå om, men måske vil kommende klima-

forandringer medføre en hyppigere forekomst af øresvin i

Danmark.

Det er blevet lettere at artsbestemme de hvalarter, der

observeres i Danmark, da digitalkameraer og smartphones

efterhånden er allemandseje. Det gør det muligt for inte-

resserede borgere at lave en fotografisk identifikation af

de observerede hvaler, hvilket forskerne kan nyde godt af

i forbindelse med deres fremtidige forskning i eksempelvis

øresvinets udbredelse.

Noter

1.

Reynolds, J. E., III, Wells, R. S., Eide, S. D.:

The Bottle-

nose Dolphin. Biology and Conservation

, University Press

of Florida, 2000, p. 38-41; Kinze, C. C.: Øresvin,

Tursiops

truncatus, Havpattedyr i Nordatlanten

, Gads Forlag, 2001,

p. 53-55.

Øresvin i København Zoo

Det er ikke kun til havs, at der gennem tiderne har været besøg

af øresvin i Danmark. Som nogen måske husker, har øresvin

også været fremvist i København Zoo. I 1969 fik Zoo et in-

terimistisk delfinarium med to delfiner og en træner. Selvom

delfinariet blev en succes, besluttede København Zoo i 1970 at

forsøge sig med danske marsvin (

Phocoena phocoena

) i stedet

for de mere eksotiske øresvin. Det lykkedes at vise, at marsvin

også kan dresseres, men det blev ikke den succes, Zoo havde

håbet på, og da det sidste marsvin døde i 1972, valgte Zoo igen

at fremvise øresvin. Zoo havde dog hverken ressourcer eller

plads til at skabe et tidssvarende delfinarium, hvor det kunne

forsvares at holde de begavede dyr, og i 1976 blev det sidste

øresvin solgt.

50

105