65
Esbjergfiskerne og havmiljøet
-
Grindal
-sagen 1973
Af Morten Karnøe Søndergaard
Den 12. juni 1973 blev Grindstedværkets tankskib “Grin-
dal” med en last af 350 tons spildevand til dumpning i
Nordsøen forhindret i at forlade havnen i Esbjerg. I spontan
protest mod det fiskerne opfattede som en skandaløs
dumpningstilladelse, der ville give mulighed for at forurene
nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen, blokerede de
ganske simpelt skibet med deres fiskekuttere. “Grindal-
sagen” var hermed en realitet og i de følgende dage og
uger skabte den store overskrifter i landets aviser. I de
politiske organer satte sagen tydelige spor. Det gjaldt også
i både fiskeri- og miljøkredse. Dumpningerne stod som en
trussel mod fiskernes livsverden, og tvang dem som sådan
til at sætte dagsorden. Denne artikel belyser de forskellige
interesser, der kom til udtryk i forbindelse med “Grindal-
sagen”, og den følger kampen for at sætte dagsorden i
forhold til havmiljøpolitiken.
Indledning
Fra midten af 1800-tallet blev tilstanden i mange af vores
ferske vandmiljøer stadig dårligere. Danmark var under
forandring fra landbrug til industrisamfund. I takt med
industrialiseringen voksede byerne og dermed også ud-
ledningen af såvel kloakvand som spildevand fra indu-
strien.
1
Dette nødvendige onde i udviklingen mod velstand
påvirkede imidlertid ikke kun de ferske vande men efter-
hånden også de fjorde og vige, hvori spildevandet til
sidst løb ud. Fiskerne var ofte de første til at mærke
konsekvenserne heraf, når vandet flød med affald og døde
fisk i en skøn blanding. Fiskerne tog tidligt til orde mod
denne udvikling. F.eks. klagede fiskerne allerede i 1885 - og
igen i 1889 - over, at Maglemølle Papirfabrik ved Susåen
med omfattende udledning af kalk og farvestoffer ødelagde
fiskeriet i Næstved Fjord. Som oftest stod fiskerne dog
værgeløse i sådanne sager, idet der hverken i den almene
lovgivning endsige i fiskerilovgivningen fandtes effektive
virkemidler mod sådanne tildragelser. Hertil kom, at indu-
striens økonomiske betydning i lokalsamfundet - som til-
fældet var det med Maglemølle Papirfabrik - som regel
vægtedes højere end de fiskerimæssige interesser.
2
Efterhånden blev beskyttelsen af vandmiljøet dog en
smule bedre, og i forbindelse med saltvands- og ferskvands-
fiskerilovene fra 1917 - hvor Dansk Fiskeriforening, Fersk-
vandsfiskeriforeningen og en række sagkyndige havde
gjort et stort forarbejde - blev det muligt for enkelte fiskere
eller fiskeriforeninger at indbringe forureningssager for en
landvæsenskommission. Dog med det forbehold, at hvor
sundhedskommissionerne anså udledning for nødvendig af
sanitære årsager, nød sådanne fortrin frem for fiskeriet.
3
I
1931 ændredes fiskerilovene endnu en gang, og selvom der
ikke skete de store forandringer af bestemmelser vedrørende
spildevand sneg en lille, men sigende, ændring sig ind. I
loven fra 1917 hed det, at der kunne klages over udledninger,
når disse var af en sådan beskaffenhed og størrelse, at
fiskeriet på det pågældende sted skadedes i et væsentligt
omfang. I det nye lovkompleks udgik formuleringen “på
det pågældende sted”. Der var med andre ord en stigende
erkendelse af, at forureningen i de indre farvande nu havde
eller i hvert fald kunne nå et sådant omfang, at skaderne
ikke længere var inden for et afgrænset område. Allerede
få år efter fiskerilovene fra 1931 rejstes der atter krav om
1...,55,56,57,58,59,60,61,62,63,64 66,67,68,69,70,71,72,73,74,75,...204